Facadeskilte – design, produktion og montering
Facadeskiltet er ofte det første, kunderne ser. Vi designer, producerer og monterer facadeskilte for virksomheder i København, Nordsjælland og på resten af Sjælland – fra idé til færdigt skilt på muren.




Facadeskiltet · design · håndværk · montering
Det gode facadeskilt
Et facadeskilt sidder direkte på virksomhedens bygning – typisk over indgangen eller på facaden – og viser navn, logo og måske et budskab. Det hjælper kunderne med at finde jer, men det er også virksomhedens lokale ansigt udadtil: en vejviser og en reklame, der bliver set og husket.
Facadeskilte bruges blandt andet af:
- butikker og restauranter
- kontorer og klinikker
- håndværksvirksomheder
Et godt facadeskilt er synligt, æstetisk og passer til virksomhedens visuelle identitet.
Facadeskiltet er ikke bare et facadeskilt
Forskellige typer facadeskilte
Valget afhænger af design, budget og placering. Ofte kombineres flere typer – for eksempel en pylon ud mod vejen og et logo direkte på facaden.

Lysskilte
LED-lys giver synlighed både dag og nat. Populære til butikker og restauranter.

Logoskilte
Udskårne bogstaver og logoer i metal, plast eller akryl giver et eksklusivt udtryk.

Udfræste logoer
Med CNC-fræsning laver vi præcise logoer og bogstaver i mange materialer.

Skilteplader
Den klassiske løsning: logo og tekst på en plade eller alukakkel.

Pylonskilte
Skiltesøjler ved indkørsler, erhvervsområder eller foran bygningen.

Skiltefolie
Udskåret folie på glas og døre giver et enkelt og skarpt udtryk.

Materialevalg · visuelt virkemiddel
Materialet former facadeskiltet
Materialet har meget at sige for skiltets udtryk – og sender signaler om virksomheden. De mest brugte materialer er:
- aluminium og stål
- akryl og plast
- kompositplader
- træ
Valget afhænger af design, jeres visuelle identitet, skiltets størrelse, placering og budget. Vi rådgiver altid om det materiale, der passer bedst til opgaven. Husk også, at lokalplanen kan stille krav til skilte på facaden – den kan slås op på Plandata.dk.
Design · udført af designer
Det visuelle design af et facadeskilt betyder alt
Et godt facadeskilt handler ikke kun om produktion. Hos Skilt.nu er det en uddannet designer – ikke en skiltemand – der står for det visuelle, så skiltet passer til jeres identitet og fremstår skarpt og professionelt. Det betyder:
- korrekt typografi
- gode proportioner
- optimal læsbarhed
- et skilt, der falder naturligt ind i bygningen

Skal jeres facade have et nyt skilt?
Send os et foto af facaden og jeres logo – så kommer vi med et forslag og en fast pris.
Facadeskilte produceret på eget værksted
Vi producerer skiltene i vores egne værksteder i Rødovre. Det gør det muligt at lave både klassiske skilte og specialdesignede løsninger i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

Skilteværksted
Storformatprintere, skæremaskiner, varmepresser og laminatorer. Her laves foliearbejde, sammontage, lysmontering og bilreklame.
Bilreklame fra eget værksted
Metalværksted
Metalskilte, bukkede aluminiumsplader, svejste konstruktioner, pylonskilte, alukakler og skiltekasser.
Pylonskilte i metal og glas
Snedker- og træværksted
Træskilte, konstruktioner til plademontering, indgangspartier og receptionsdiske.
Skilteplader og træskilte
CNC-fræser
Nerven i mange avancerede skilte: Vi skærer plader, logoer og skiltebogstaver.
Skiltebogstaver med CNC-fræsning
Montage · med egen lift
Montage og installation af facadeskilte
Når skiltet er produceret, sørger vores egne montører for monteringen – også i højden med lift. Vi monterer skilte på butiksfacader, kontorbygninger, industribygninger og restauranter.
Vi arbejder primært i København og Storkøbenhavn, Nordsjælland og på resten af Sjælland.
FAQ
Spørgsmål og svar om facadeskilte
Laver I både design og produktion?
Ja. Vi kan arbejde ud fra jeres eksisterende materiale eller hjælpe med layout og tilpasning. Vi har vores egen designer – en prisvindende reklamemand med lang erfaring.
Hjælper I med opmåling og montering?
Ja. Vi tager gerne hele opgaven fra A til Z, inklusive opmåling og montage. Vi byder også gerne ind på dele af en produktion, hvis I allerede har opmåling og materiale.
Hvor længe holder skilte og folie?
Det afhænger af materialevalg og placering. Vi rådgiver gerne om den forventede holdbarhed for netop jeres skilt.
Kan I lave både små og store opgaver?
Ja. Vi laver alt fra små dørskilte og enkelte biler til helhedsløsninger for virksomheder og domiciler. Den største flåde, vi har lavet, er over 200 helfolierede varebiler – men vi tager os lige så godt af den nystartede håndværker, der skal have logo på bilen.
Giver I et fast tilbud?
Ja, så vidt det overhovedet er muligt. Vi laver et gennemskueligt fast tilbud, før opgaven går i gang. Hvor tidsforbruget er svært at forudsige, vurderer vi efter bedste evne og aftaler løbende, før noget løber løbsk.
Få et godt tilbud eller en snak om mulighederne
Kontakt os om jeres facadeskilt
Har du en konkret opgave – eller er du i tvivl om, hvad der er den rigtige løsning? Kontakt os, så tager vi en uforpligtende snak og giver et tilbud ud fra jeres behov.
- Ring til os 43 330 510
- Send e-mail info@skilt.nu
- Adresse Glerupvej 11, 2610 Rødovre
- Åbningstider Man–tor 9–16 · fre 9–15
Glerupvej 11, 2610 Rødovre
Åbn i Google Maps






