Skiltetilladelse – de regler, der bestemmer over jeres skilt
Kræver jeres nye skilt tilladelse? Det afhænger af, hvor det skal sidde, hvor stort det er, og om det lyser. Her er de regelsæt, der bestemmer – forklaret i klart sprog og med henvisning til lovteksten.
5 %større lastvirkning på facaden – så kræver skiltet byggetilladelse
§ 6 Dkommunen kan give påbud om skilte, der virker skæmmende – også uden tilladelse
0,5 m²største oplysningsskilt ved indkørslen i det åbne land
50.000 kr.over det beløb skal håndværkere skilte på byggepladsen
Seks regelsæt – kort fortalt
| Regelsæt | Hvad det bestemmer | Hvem afgør |
|---|---|---|
| Bygningsreglementet (BR18) | Om skiltet kræver byggetilladelse – fx pyloner, skilte på tag og tunge skilte på facaden | Kommunen |
| Lokalplanen | Størrelse, placering, lys og antal skilte i området – gælder også skilte uden byggetilladelse | Kommunen |
| Byggelovens § 6 D | At skilte og lys ikke er til ulempe eller virker skæmmende | Kommunen |
| Vejloven | Skilte på fortov og vej og skilte, der hænger ud over vejen | Kommunen eller Vejdirektoratet |
| Naturbeskyttelsesloven § 21 | Forbud mod reklame i det åbne land – også fastparkerede reklametrailere | Kommunen (Vejdirektoratet ved statsveje) |
| Bygningsfredningsloven | Skilte og lys på fredede bygninger | Slots- og Kulturstyrelsen |
Artiklen er en generel vejledning. Den konkrete afgørelse træffes af kommunen eller vejmyndigheden – og er I i tvivl, så spørg dem, før skiltet sættes op. Vi hjælper gerne med at afklare det, når vi tegner skiltet.
Kilder
Byggetilladelse · BR18 og 5 %-reglen
Kræver skiltet byggetilladelse?
Bygningsreglementet har ingen særlig paragraf om skilte. Om et skilt kræver byggetilladelse, afgøres efter de almindelige regler for, hvornår et byggearbejde skal godkendes.
Skilte på facaden
Ombygninger og forandringer i eksisterende byggeri må laves uden byggetilladelse, hvis de ikke ændrer, hvordan de bærende konstruktioner virker, eller forudsætningerne for brandforholdene (BR18 § 5, stk. 1, nr. 4). Her står også den såkaldte 5 %-regel: ændrer lastvirkningen sig med under 5 % i forhold til bygningens eksisterende dokumentation, regnes det ikke som en ændring. Kommuner som København og Viborg bruger netop den grænse til at afgøre, om et facadeskilt kræver byggetilladelse.
Pyloner, fritstående skilte og skilte på tag
Et skilt, der står på sin egen konstruktion, behandler kommunerne som et byggearbejde. Pyloner og fritstående skilte kræver derfor som regel byggetilladelse, og det samme gælder de fleste skilte på tage. Store LED-skærme på stativ må kun stå uden byggetilladelse, hvis de er certificerede – og står de samme sted i mere end 6 uger, kræver de tilladelse.

Et skilt kan være lovligt efter bygningsreglementet – og alligevel ulovligt efter lokalplanen.
Lokalplanen · det, de fleste overser
Lokalplanen gælder også skilte uden byggetilladelse
Mange lokalplaner har regler for skilte: hvor meget af facaden de må dække, hvor store bogstaverne må være, og om de må lyse. De regler gælder, uanset om skiltet kræver byggetilladelse eller ej.
Når en lokalplan er vedtaget, må der ikke laves noget i strid med den, medmindre kommunen giver dispensation (planloven §§ 18 og 19). Og BR18 siger selv, at fritagelsen for byggetilladelse ikke fritager for tilladelser efter anden lovgivning (§ 5, stk. 3).
Servitutter og fredede bygninger
Har ejendommen ingen lokalplan, kan der være tinglyste servitutter, der begrænser skiltningen. Og er bygningen fredet, kræver skilte og lys på facade og tag tilladelse efter bygningsfredningsloven (§ 10) – det søges hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Dispensation
Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod principperne i planen. Større afvigelser kræver en ny lokalplan. Typisk regulerer en lokalplan, hvor stor en del af facaden skiltene må dække, hvor store bogstaverne må være, om skiltene må lyse, og om der må være skilte på tag og pyloner.

Byggelovens § 6 D · skæmmende skilte
Kommunen kan kræve et skilt ændret – også uden tilladelse
Byggelovens § 6 D, stk. 2 siger, at skiltning og lysinstallationer ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunen kan sikre det med forbud eller påbud.
Reglen gælder også skilte, der ikke kræver byggetilladelse, og uanset hvor skiltet sidder. Kommunen bruger forbud, før et skilt sættes op, og påbud, når det allerede hænger. Vejledningen til loven nævner fx fjernelse af lysbånd på facader og lysreklamer i boligområder.
Det er en konkret vurdering af skiltet i forhold til omgivelserne – ikke en regel om, hvad der er pænt. Københavns Kommune bruger fx § 6 D til at give påbud om lavere lysstyrke eller andre tændingstider for lysskilte.
Hvem får påbuddet?
Ifølge vejledningen kan et påbud formentlig rettes mod både ejeren af bygningen og ejeren af skiltet. Har området en lokalplan med detaljerede regler om udformningen, er det lokalplanen, der gælder – ikke kommunens skøn efter § 6 D, stk. 1.
Også skærme bag vinduet
Københavns Kommune mener, at reglen også kan bruges på LED-skærme og skilte bag vinduer, når de virker som udvendig skiltning.

Skilte og lys må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.
Vejloven · fortov og udhæng
Skilte på fortovet og ud over vejen
Fortovet er som regel offentligt vejareal. Skilte, der står på det eller hænger ud over det, kræver tilladelse fra vejmyndigheden – kommunen ved kommuneveje og Vejdirektoratet ved statsveje.
A-skilte og vareudstilling
Vejarealet må kun bruges til skilte og reklamer med vejmyndighedens tilladelse (vejloven § 80), og der kan kræves betaling, når det sker i forretningsøjemed. Står et skilt uden tilladelse, kan vejmyndigheden give påbud om at fjerne det – og er det til fare for trafikken, kan det fjernes med det samme (§ 81).
Udhængsskilte
Skilte, der rager ud over en offentlig vej eller et fortov, kræver tilladelse efter vejlovens § 86. Lokalplanen og kommunens retningslinjer kan desuden bestemme, hvor mange der må være, og hvor de må sidde. Vejdirektoratet er tilbageholdende med private skilte ved statsveje og henviser ofte til privat grund.

Det åbne land · naturbeskyttelsesloven § 21
Reklame i det åbne land – også trailere og reklamebiler
I det åbne land må der ikke sættes plakater, fritstående skilte, lysreklamer eller andre indretninger op for at reklamere. Forbuddet er absolut, og der kan som udgangspunkt ikke dispenseres.
“Det åbne land” er ikke det samme som landzone. Det afgørende er, hvordan området opleves – som by eller som marker, skove og natur. Kommunen fører tilsyn, og langs statsveje er det Vejdirektoratet. Overtrædelser kan straffes med bøde.
Hvad er tilladt?
Loven har en række undtagelser. Den vigtigste for virksomheder er reklame i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når den ikke virker dominerende i landskabet. De nærmere mål står i reklamebekendtgørelsen (BEK 817/2018), og skilte efter undtagelserne må ikke være belyste eller bevægelige.
Hvad betyder “dominerende”?
Det er en konkret vurdering af skiltets størrelse, højde, farver, bevægelse og lys. Lysskærme kan i sig selv virke dominerende. Og skilte efter undtagelserne må ikke vende mod en motorvej eller motortrafikvej uden for bymæssig bebyggelse.

Lysskilte · el, lys og trafik
Lysskilte: el-installation, lysstyrke og trafiksikkerhed
Et lysskilt skal overholde de samme regler som andre skilte – plus et par ekstra: el-tilslutningen, generne for naboerne og hensynet til trafikken.
El-tilslutningen
Elektriske installationer må kun udføres af autoriserede elinstallatørvirksomheder (autorisationsloven § 2). Fremføringen af strøm til skiltet – kabel og gruppe i tavlen – skal derfor laves af en autoriseret elinstallatør.
Naboer og trafik
Der er ingen landsdækkende grænse for, hvor kraftigt et lysskilt må lyse. Men lys, der er til ulempe, kan kommunen give påbud om efter byggelovens § 6 D, og mange lokalplaner forbyder lys, der blænder trafikanter eller naboer. Politiet kan desuden kræve skilte fjernet, der kan forveksles med færdselstavler eller er til ulempe for trafikken (færdselsloven § 99).

Byggepladsskilte: når I skal skilte
Én slags skilt er ikke bare tilladt, men påbudt. På byggepladser på privat grund skal de virksomheder, der arbejder på stedet, sætte skilte op, der viser, hvem der udfører arbejdet (momsloven § 78, stk. 1). Skiltet skal vise firmanavn og CVR-nummer, kunne læses fra vejen og sidde der, mens der arbejdes (momsbekendtgørelsen § 57). Flere virksomheder kan dele ét skilt.
Kravet gælder ikke, hvis den enkelte virksomheds opgave er på højst 50.000 kr. inklusive moms, hvis arbejdet laves og afsluttes på én dag, eller hvis det ikke er praktisk muligt. Læs mere om bygge- og mæglerskilte.
Tjekliste: før I bestiller et skilt
- Slå lokalplanen op på kort.plandata.dk – og tjek servitutter, hvis der ikke er en lokalplan.
- Afklar, om skiltet kræver byggetilladelse – især ved pyloner, fritstående skilte og skilte på tag.
- Står eller hænger skiltet over fortov eller vej? Så skal vejmyndigheden give tilladelse.
- Ligger stedet i det åbne land? Så gælder reklameforbuddet og undtagelsernes mål.
- Er bygningen fredet? Så søges der hos Slots- og Kulturstyrelsen.
- Lysskilt? Aftal el-tilslutningen med en autoriseret elinstallatør, og planlæg lysstyrke og tændingstider.
- Spørg kommunen, når I er i tvivl – også om skilte, der ikke kræver tilladelse.
Når vi tegner et skilt, ser vi altid på adressen og lokalplanen først. Se også facadeskilte, pylonskilte, lysskilte og skiltebogstaver.
Kilder
- Byggeloven, LBK 1178/2016 (§ 6 D og § 16)
- Vejledning om byggelovens § 6 D
- BR18 § 5: arbejder uden byggetilladelse
- BEK 2312/2021: 5 %-reglen indsat i BR18
- Planloven, LBK 572/2024 (§§ 15, 18 og 19)
- Bygningsfredningsloven, LBK 219/2018 (§ 10)
- Vejloven, LBK 435/2024 (§§ 80, 81, 86 og 89)
- Naturbeskyttelsesloven, LBK 927/2024 (§ 21)
- Reklamebekendtgørelsen, BEK 817/2018
- Vejledning om reklamer i det åbne land, VEJ 9353/2021
- Færdselsloven, LBK 118/2026 (§ 99)
- Autorisationsloven, LBK 30/2019 (§ 2)
- Momsloven, LBK 209/2024 (§ 78)
- Momsbekendtgørelsen, BEK 1435/2023 (§ 57)
- Vejdirektoratet: Trafiksikkerhed og lysreklamer
- Københavns Kommune: reklamer og skilte på bygninger
- Københavns Kommune: skilteretningslinjer 2024
- Rødovre Kommune: Lokalplan 121 om skiltning i erhvervsområder
FAQ
Spørgsmål og svar om skiltetilladelse
Skal jeg have byggetilladelse til et facadeskilt?
Som regel ikke, hvis skiltet ikke ændrer, hvordan de bærende konstruktioner virker, og lastvirkningen stiger mindre end 5 %. Lokalplanen gælder dog stadig.
Kræver en pylon byggetilladelse?
Som regel ja. Kommunerne behandler pyloner og fritstående skilte som selvstændige konstruktioner. Spørg altid jeres kommune.
Hvad er 5 %-reglen?
En regel i BR18 om, at en ændring af lastvirkningen på under 5 % ikke regnes som en ændring af konstruktionen. Kommunerne bruger den til at afgøre, om et facadeskilt kræver byggetilladelse.
Kan kommunen kræve mit skilt fjernet, selv om det ikke krævede tilladelse?
Ja. Skilte og lys må ikke være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne, og kommunen kan give påbud efter byggelovens § 6 D.
Må jeg stille et A-skilt på fortovet?
Kun med tilladelse fra vejmyndigheden, fordi fortovet som regel er offentligt vejareal (vejloven § 80).
Må jeg hænge et udhængsskilt ud over fortovet?
Kun med vejmyndighedens tilladelse efter vejlovens § 86. Lokalplanen kan også begrænse antal og placering.
Må jeg sætte et reklameskilt op ved landevejen?
Normalt ikke. I det åbne land er reklame forbudt – undtagen fx reklame tæt ved virksomheden, der ikke virker dominerende, og små ubelyste skilte efter faste mål.
Må jeg parkere min reklametrailer ved en landevej?
Ikke fast. Det bliver ulovlig reklame, hvis traileren står fast eller igen og igen samme sted for at blive set.
Skal mit lysskilt tilsluttes af en elinstallatør?
Ja. Den faste el-installation til skiltet skal laves af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
Skal håndværkere have byggepladsskilt?
Ja, på byggepladser på privat grund, når opgaven er over 50.000 kr. inklusive moms og varer mere end én dag. Skiltet skal vise navn og CVR-nummer og kunne læses fra vejen.
Skal vi kigge på reglerne for jeres adresse?
Send os adressen og en idé til skiltet – så tjekker vi lokalplanen og kommer med et forslag og et fast tilbud.






