Byggepladsskilte – det skal stå, og hvem der har ansvaret
På mange byggepladser er skiltet ikke bare markedsføring – det er et lovkrav. Her er reglerne fra momsloven, RUT-registret og Arbejdstilsynet forklaret i klart sprog, og hvad der ellers bør stå på et godt byggeskilt.
50.000 kr.inkl. moms – over det beløb pr. virksomhed skal der skiltes
5.000 kr.i bøde første gang skiltet mangler
500manddage – så skal byggepladsen anmeldes til Arbejdstilsynet
3 m²informationsdug på stillads uden tilladelse i København
Kort fortalt
- HvemHåndværkerneDet er de virksomheder, der arbejder på pladsen, der skal skilte – ikke bygherren.
- HvadNavn og CVRUdenlandske virksomheder skal også oplyse deres RUT-nummer.
- HvornårNår der arbejdesSkiltet skal kunne læses fra vejen, mens arbejdet står på.
- UndtagelserSmå og korte opgaverHøjst 50.000 kr. pr. virksomhed, én arbejdsdag – eller ikke praktisk muligt.
Artiklen er en generel vejledning. Den konkrete vurdering foretages af Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og kommunen.
Kilder
Momsloven · lovkravet
Det skal stå på byggepladsskiltet
Kravet står i momslovens § 78 og momsbekendtgørelsens § 57. Det blev indført i 2012 som et led i indsatsen mod sort arbejde – og det gælder de virksomheder, der arbejder på pladsen.
Hvem skal skilte?
De entreprenører og håndværksvirksomheder, der udfører arbejdet på stedet og leder det. Ansvaret ligger hos dem – ikke hos bygherren. Vikarbureauer skal ikke skilte, når de kun udlåner folk. Hver virksomhed over grænsen har sin egen pligt, men flere kan dele ét skilt, når alles oplysninger står på det.
Hvor og hvornår?
Skiltet skal sidde på byggepladsen, mens der arbejdes, og placeres, så oplysningerne kan læses fra offentligt tilgængelig vej. Det må gerne tages ned uden for arbejdstid. Der er ingen krav til størrelse eller skrift – kun til at det kan læses.
Hvad er “privat grund”?
Det afgørende er, hvem der ejer grunden – ikke om bygherren er privat eller en virksomhed. Parcelhuse, sommerhuse, udlejningsejendomme og private erhvervsejendomme er omfattet. Byggeri på offentligt ejet grund er ikke.
Bøder og kontrol · og RUT-registret
Kontrollen, bøderne og RUT-nummeret
Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet laver hvert år fælles kontrolaktioner på byggepladser. Skiltet er ofte det første, kontrollanterne ser – og manglende skilt giver bøde.
Bøderne stiger
Første gang er bøden 5.000 kr., og den stiger for hver gentagelse. Bøden går til den virksomhed, der skulle have skiltet. Grænsen på 50.000 kr. gælder pr. virksomhed: på et villabyggeri skal tømreren med en stor opgave skilte, mens maleren med en opgave til 40.000 kr. ikke skal.
RUT-nummeret
Udenlandske virksomheder, der udfører bygge- og anlægsarbejde i Danmark, skal anmelde sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) senest, når arbejdet går i gang, og RUT-nummeret skal stå på byggepladsskiltet. Det gælder også udenlandske selvstændige uden ansatte i bygge og anlæg.
Også hvervgiveren har pligter
Den, der har bestilt arbejdet hos en udenlandsk virksomhed, skal have dokumentation for RUT-anmeldelsen. Mangler den 3 dage efter arbejdets start, skal hvervgiveren kontakte Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet skriver, at det gælder både virksomheder og privatpersoner.
Arbejdstilsynet · opslag og sikkerhed
Anmeldelse, opslag og sikkerhedsskilte
Ud over byggepladsskiltet har bygherren og arbejdsgiverne pligter over for Arbejdstilsynet – og nogle af dem skal hænge synligt på pladsen.
Anmeldelsen skal hænge synligt
Bygherren skal anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, før arbejdet går i gang, hvis det forventes at vare over 30 arbejdsdage med mindst 20 ansatte samtidig, eller hvis arbejdsmængden er over 500 manddage. En kopi af anmeldelsen skal sættes op et synligt sted på byggepladsen. Planen for sikkerhed og sundhed skal derimod kun være tilgængelig – fx i skurvognen.
Sikkerhedsskilte
Hvor der er fare, som ikke kan fjernes på anden måde, skal arbejdsgiveren skilte med standardiserede sikkerhedsskilte – fx “Adgang forbudt for uvedkommende” og påbud om hjelm. Skiltene skal tåle slag og dårligt vejr, sidde ved indgangen til risikoområdet og fjernes, når faren er væk. De hænger ofte samme sted som byggeskiltet – typisk på hegnet ved indgangen.
Vejareal · hegn, stillads og bannere
Hegn, stillads og bannere ud mod vejen
Byggepladsskiltet skal sidde på byggepladsen. Står hegnet eller stilladset på egen grund, kræver skiltet ikke vejtilladelse – men rager det ud på fortovet, skal der søges om at bruge vejarealet.
Tilladelse til vejarealet
Skilte, reklamer og hegn på offentligt vejareal kræver vejmyndighedens tilladelse (vejloven § 80), og på private fællesveje efter privatvejsloven. I Rødovre søges der digitalt med en skitse af placering og skiltning.
Reklame på stilladset
Københavns Kommune tillader reklamebannere på stilladser ved nybyggeri, renovering og ombygning – men ikke på stilladser, der kun står for at reklamere. Bygherre og håndværkere må tilsammen have 3 m² informationsdug med navn og telefon- eller CVR-nummer uden tilladelse. Over det regnes dugen som reklame. Andre kommuner har deres egen praksis – spørg vejmyndigheden.
Vindlast
Et banner eller net på stilladset øger vindens tag i stilladset markant. Stilladsfirmaet skal derfor vide, at der kommer banner på, så stilladset kan forankres til det.
Det gode byggeskilt · mere end lovkravet
Byggeskiltet som information – og som reklame
Lovkravet er kun navn og CVR-nummer. Men et byggeskilt står ofte i måneder ud mod vejen, og det kan både informere naboerne og skaffe håndværkeren nye kunder.
Hvad bør stå på et godt byggeskilt?
Et “fuldt” byggeskilt fortæller, hvad der bygges, hvem bygherren er, og hvem der rådgiver og udfører arbejdet – med navn og CVR for alle virksomheder, så lovkravet er dækket på én gang. Et telefonnummer til brug uden for arbejdstid er en god idé, hvis noget blæser ned eller bliver beskadiget. Københavns Kommune kræver netop kontaktoplysninger, så politi og beredskab kan komme i kontakt med den rette ved storm eller brand.
Byggeri med EU-støtte
Er byggeriet støttet af EU’s strukturfonde, skal der mindst hænge en plakat i A3 om projektet og støtten. Ved fysiske investeringer over en vis størrelse skal der også et varigt skilt med EU-logoet op. Følges kravene ikke, kan støtten blive sat ned med op til 3 %.
I det åbne land
Uden for byerne gælder reklameforbuddet i naturbeskyttelsesloven. Her må byggeskiltet kun vise navn og CVR-nummer – ikke logo, telefon eller reklame.
I det åbne land må byggeskiltet kun vise navn og CVR-nummer.
Tjekliste for håndværkeren
- Er opgaven over 50.000 kr. inkl. moms og over én arbejdsdag? Så skal I skilte.
- Navn og CVR-nummer – og RUT-nummer, hvis I er en udenlandsk virksomhed.
- Synligt fra vejen, mens der arbejdes. Skiltet må tages ned uden for arbejdstid.
- Deler I skilt med andre firmaer? Så skal alles oplysninger stå på det.
- I det åbne land kun navn og CVR-nummer.
Tjekliste for bygherren
- Over 500 manddage eller over 30 dage med mindst 20 ansatte? Anmeld byggepladsen til Arbejdstilsynet og hæng en kopi op.
- Udenlandske håndværkere? Få dokumentation for RUT-anmeldelsen – ellers kontakt Arbejdstilsynet inden 3 dage.
- Hegn, stillads eller container på fortovet? Søg kommunen om tilladelse til vejarealet.
- EU-støtte? Husk plakat og evt. varigt skilt med EU-logo.
Vi laver byggeskilte som skilteplader til hegnet, skilte i stativ, bannere til stilladset og AluFlex+-rammer, hvor printet kan skiftes. Se bygge- og mæglerskilte, AluFlex+ og storformat og bannere – og læs om de øvrige regler i skiltetilladelse.
Kilder
- Momsloven, LBK 209/2024 (§ 78 og § 81)
- Momsbekendtgørelsen, BEK 1435/2023 (§ 57)
- Skattestyrelsen: Den juridiske vejledning om skiltning på byggepladser
- Skattestyrelsen: kontrol med social dumping
- Udstationeringsloven, LBK 681/2026 (RUT)
- Erhvervsstyrelsen: vejledning om RUT
- Arbejdstilsynet: hvervgiverens pligter
- Bekendtgørelse om bygherrens pligter, BEK 117/2013
- Arbejdstilsynet: sikkerhedsskiltning
- Vejloven, LBK 435/2024 (§ 80)
- Københavns Kommune: stilladsreklamer
- Rødovre Kommune: råden over vejareal
- Erhvervsstyrelsen: kommunikationskrav ved EU-projekter
- TEKNIQ: skiltning på byggepladser på privat grund
FAQ
Spørgsmål og svar om byggepladsskilte
Er det lovpligtigt at have et byggepladsskilt?
Ja, for de fleste håndværkere. Virksomheder, der arbejder på en byggeplads på privat grund, skal skilte med navn og CVR-nummer, når opgaven er over 50.000 kr. inkl. moms og varer mere end én dag.
Hvem har ansvaret for byggepladsskiltet?
De virksomheder, der udfører arbejdet på pladsen – ikke bygherren.
Hvad skal der stå på et byggepladsskilt?
Virksomhedens navn og CVR-nummer. Udenlandske virksomheder skal også oplyse deres RUT-nummer.
Hvor stort skal byggepladsskiltet være?
Der er ingen krav til størrelse eller skrift. Oplysningerne skal bare kunne læses fra offentligt tilgængelig vej.
Hvad koster det at mangle et byggepladsskilt?
Første gang er bøden 5.000 kr. Den stiger til 10.000, 15.000 og 22.500 kr. ved gentagelser.
Må flere firmaer dele et byggepladsskilt?
Ja, så længe hver virksomheds navn og CVR-nummer står på skiltet.
Skal skiltet sidde der hele tiden?
Nej. Det skal sidde, mens der arbejdes, og må tages ned uden for arbejdstid.
Gælder kravet også ved offentligt byggeri?
Nej. Kravet gælder byggepladser på privat grund. Byggeri på offentligt ejet grund er undtaget.
Må der være reklame på stilladset?
Det afhænger af kommunen. I København er reklame på stillads ved byggeri og renovering tilladt med tilladelse, mens 3 m² informationsdug kan hænge uden tilladelse.
Hvad skal Arbejdstilsynet have at vide?
Bygherren skal anmelde byggepladsen før start, hvis den er over 500 manddage eller over 30 dage med mindst 20 ansatte, og en kopi af anmeldelsen skal hænge synligt på pladsen.
Skal I bruge byggeskilte?
Vi laver skilteplader til hegnet, skilte i stativ og bannere til stilladset – med navn og CVR, så lovkravet er dækket.